• Keywords: » budding » desserter » mormormad » opskrifter
  • Skrevet af:
  • Online siden 27. januar 2014
  • Antal ord: 338 (Pris pr. ord: 0.67,-)
  • Pris: 225,- (inkl. moms)

Budding – desserten der forsvandt

Mange oldeforældre kan med garanti stadig fortælle rædselshistorier om deres barndoms gule budding med tykt, tørt skind, der blev serveret med rød sovs som afslutning på den traditionelle søndagsmiddag. Men de taler for døve ører og skal ikke forvente medfølelse fra nutidens unge og deres forældre.

De færreste spiser nemlig budding i disse år. Det er en ret, der nærmest er som bandlyst fra middagsbordene.

Budding er desserten, der forsvandt.

Det tykke skind og den blævrede konsistens er sikkert grunde nok til, at de fleste ældre ikke har sneget buddingen med sig ind i deres egne børns madvaner. Men det er faktisk synd, for budding kan være en skøn dessert – hvis man altså undgår det tykke skind og giver den lidt uvante konsistens en chance.

Budding er på vej tilbage

I takt med at creme brulé har gjort sit indtog på den danske madscene, er der åbnet op for at også den konsistens, som budding har, kan få sin del af pladsen på dessertkortet. Buddingen er lidt stivere i det og kræver, at man har mod på at lege med husblas for at sætte denne ægte mormor-dessert på bordet.

De fleste skrækhistorier handler om den gule budding med rød sovs – og skind. Men der er mange andre lækre buddinger, som bør finde vej tilbage til danskernes maver. Rombudding med mandler er en af de ægte delikatesser. Du kan vælge at lave den selv, for i takt med at interessen for budding igen er stigende, dukker der lækre opskrifter op alle vegne.

Bemærk, at der findes både kolde og varme buddinger. Der er derfor store chancer for at familien kan finde en budding, der passer til jeres smag.

Supermarkederne har mærkeligt nok holdt fast i have buddingpulver på hylderne i alle de år, hvor desserten har været næsten helt forsvundet fra middagsbordene. Så de står der stadig, hvis du har mere mod på at lave din første budding på den lette måde, inden du forsøger dig med at lave din egen hjemmelavede udgave af mormordesserten.